MOTIONÄRER ORKAR MER PÅ RÖDBETSSAFT
Ifølge to nye engelske undersøgelser kan rødbedesaft fremme din præstationsevne, når du motionerer på almindelig vis. Forskere fra Exeter University, som udførte undersøgelserne, mener, at rødbedesaft vil kunne give eliteatleter ydelsesforbedringer.
Undersøgelserne omhandlede helt almindelige cyklister, hvor nogle fik en solbær placebo-drik og andre en halv liter rødbedesaft nogle timer før start. Resultatet viste, at de der fik rødbedesaft kunne cykle op til 20 pct. længere end de andre.
Forsker Stephen Bailey mener at have fundet den fysiologiske forklaring på resultatet, nemlig at saftens høje nitrogen-indhold forårsager et lavere iltbehov. ”Rødbedesaft var effektiv selv uden ekstra træning. Det reducerer musklernes behov for energi, så du kan holde ud længere”, siger han.
For de, der ikke bryder sig om smagen af rødbede, er der måske også håb forude. Andre videnskabsfolk mener nemlig, at årsagen til effekten er et sideprodukt til nitrogen, nitrogenoxid, som også er at finde i spinat og almindelig salat.
Ydermere vil effekten muligvis kunne give atleter en-to procents ydelsesforbedring. ”Rødbedesaft gør ikke nogen fritidsløber til OL-guldvinder, men det kan forbedre deres ydeevne og udholdenhed, så de kan træne mere”, siger ekspert i sportsmedicin, Andy Franklyn-Miller.
INVANDRARKVINNOR FÅR BRÖSTCANCER I DANMARK
Risikoen for at få brystkræft fordobles for indvandrekvinder, der kommer til Danmark for at leve et helt almindeligt voksent liv, viser nye undersøgelser. Det giver imidlertid anledning til undersøgelse af nye, ukendte risikofaktorer.
Tidligere undersøgelser har allerede vist, at kvinder fra blandt andet Afrika, Asien, Mellemøsten og Balkan-landene kun får halvt så ofte brystkræft, som vi gør i Danmark. Det kan muligvis forklare, hvorfor danske kvinder ligger øverst på verdenslisten over brystkræft, mener Lau Casper Thygesen, der er lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet.
De almindelige risikofaktorer for brystkræft er lige nu tobak, alkohol og for sent fødte børn, men undersøgelsen her giver anledning til nærmere undersøgelse af eventuelt ukendte risikofaktorer.
”Udviklingen for indvandrede kvinder kunne tyde på, at der måske er noget galt med vores opfattelse af risikofaktorer, for disse kvinder, hvoraf de fleste er muslimer, er jo givetvis ikke pludseligt begyndt at ryge, drikke og få børn for sent”, siger Lau Casper Thygesen.
CANCER ÄR SKAPAT AV MÄNNISKOR
En gruppe forskere har ved hjælp af gamle mumier fra Egypten fundet beviser, der peger på, at kræft er menneskeskabt. I forbindelse med studier af mumier og litteratur fra det oldgamle Egypten og Grækenland har forskerne fundet det første tilfælde af kræft i en egyptisk mumie.
Sygdommen er steget massivt, især hos børn, og dette betyder, at kræft ikke har noget at gøre med den forlængede levetid vi har i dag. Derimod er det formentlig ændringer i livsstil og kost, som er den afgørende faktor for kræft, mener professor Rosalie David fra University of Manchester.
Forskerne, som er fra University of Manchester, undersøgte mange hundrede mumier, men fandt kun et enkelt tilfælde af kræft, hvilket betyder, at kræft var yderst sjældent dengang. Ikke desto mindre er dette det første tegn på kræftens oprindelse, som ikke før er blevet fundet i det naturlige miljø.
Forskerholdet fandt ikke beskrivelser af kræftoperationer før 1700-tallet, men har masser af yderligere forskning forude. ”Det vigtigste ved vores undersøgelser er, at vi nu har et historisk perspektiv for denne sygdom. Vi har kigget på årtusinder – ikke kun århundreder. Og vi har masser af data”, siger Rosalie David.
FPRSKARE HAT FUNNIT MIGRÄNGENEN
Et internationalt forskerteam har fundet det defekte gen, der højst tænkeligt kan være årsag til de migræneanfald, der hovedsageligt rammer voksne kvinder. Forskerteamet mener, at opdagelsen på længere sigt kan bane vejen for en kur, der kan komme de voldsomme hovedsmerter til livs.
Forskerteamet har undersøgt 110 migrænepatienter og deres familier og i den forbindelse fundet frem til genet TRESK, som de mener udløser migrænen.
Genet kontrollerer følsomheden af smertenerverne i hjernen, og hvis genet viser sig at være defekt, kan det sænke smertetærsklen og medføre overfølsomhed for selv den mindste sansepåvirkning, heriblandt lys, lyd eller berøringer, som oftest er det der kendetegner et migræneanfald.
”Tidligere studier har kun identificeret de dele af vores DNA, som forøger risikoen i befolkningen. Ikke de gener, som er direkte årsag til almindelig migræne. Vi har nu fundet ud af, at migræne er afhængig af, hvor følsomme nerverne i hjernens smertecenter er”, siger doktor Zameel Cadar, neurolog ved Oxford Universitetet.
Forskerne har fundet ud af, at man kan ”tænde og slukke” for TRESK-genet, hvilket betyder, at der nu kan udvikles et medicin, der kan hæve smertetærsklen og helt udrydde migræneanfaldene. ”Det er en opdagelse, som en dag kan føre til behandlinger, der kan forebygge migræne. Men potentiel kan det føre til en behandling mod smerte i al almindelighed”, siger doktor Zameel Cadar.
